Stand-up
torsdag 08 marts 20:00
Galaksen åbner kl. 19

Stand-up

Drengerøven er løs!

I marts slipper vi drengerøvene løs i Galaksen og med Torben Chris i spidsen og Anders Fjelsted, manden der aldrig bliver voksen, i midten samt stand-up raketten Rasmus Olsen i front vil også din indre drengerøv få en fest! 

Torben Chris
Den danske folkeskole blev lidt fattigere, da Torben Chris valgte at fokusere på stand-up frem for lærergerningen. Til gengæld er der lagt op til førsteklasses undervisning af den politisk ukorrekte skuffe, når hurtigsnakkeren går til mikrofonen. Pensum består af en tur rundt i det danske landskab, og talen falder gerne på alt fra livet på SU til livet på Christiansborg. Intet er helligt, og hvis det er, sørger Torben Chris gerne for at gå langt over stregen på en charmerende og morsom måde. Resultatet er stand-up i højeste gear, gerne bundet sammen af en rød tråd. 

Anders Fjelsted
Anders Fjelsted er den type, alle kan lide, måske fordi han ligner en granvoksen konfirmand eller en sød nevø. Han er charmerende, selvironisk og positiv – og så er hans humor som regel stueren. Men han er ikke ufarlig. Bag det Clark Kent-inspirerede hår snurrer et hurtigt hoved, der både kan sætte sarkasme og ironi på dagens overskrifter og input fra publikum. En af Anders’ styrker er hans mere end 10 år i stand-up. Han har prøvet det hele – og det kan mærkes, når han leverer et godt og morsomt show. Hver gang. Anders har senest kunne opleves i sit forrygende morsomme solo-show "Barnligt voksen" om balancen mellem det indre barn, der bare vil ud, og den voksne mand han er i kraft af sine 33 år, gift og familiefar. 

Rasmus Olsen
Rasmus Olsen er fast Comedy Writer på "Bremen", en flittigt brugt komiker på Zulu og en af de mest overraskende og ambitiøse komikere der er i vækstlaget lige nu. Hans stil er tilbagelænet og charmerende med en altid overraskende drejning på den virkelighed der omgiver os. 

Unummererede siddepladser

Billetpris
I døren: 155 kr.
Laika medlemspris: 90 kr.
Alm. billetpris på Billetlugen: 130 kr / Billetlugen

Arrangør: Galaksen


Del på facebook Del på facebook

«»

program

forår12

torsdag 08 marts 20:00
Drengerøven er løs!

Stand-up

lørdag 10 marts 19:30
Sonja, seriemord og en fransk vise

Mordets Melodi

onsdag 14 marts 19:30
Nobelt kammerensemble

Arild Kvartetten

torsdag 15 marts 20:00
Fire kvindelige singer songwriters

Ladies Night

torsdag 22 marts 20:00
Forførende britisk folkemusik

Jane & Shane