Povl Dissing
torsdag 23 februar 20:00
Galaksen åbner kl. 19

Povl Dissing

Smertefulde Sange

Som titlen antyder, er det ikke de glade og milde sange publikum vil høre denne aften. Det er de smertefulde sange, og så meget desto mere livsbekræftende.

Det bliver ikke en aften med hits. Det bliver en aften i smertens tegn med sange som Lille Anna, Det døende barn, I en sal på hospitalet, der nok er pinefuldt smertelige, men som i Dissings fortolkning bliver tilsat en ægthed og en varme og husker os på at livet skal leves nu. Med sig har Povl Dissing sit store 6-mandsorkester der tæller sønnerne Jonas og Rasmus Dissing, guitaristen Las Dissing, Palle Hjort på blandt andet hammondorgel og harmonika samt Jesper Elnegaard og Nikolaj Storr.

Albummet Smertefulde Sange udkom i slutningen af 2010 og troubadouren har efterfølgende rejst landet tyndt med sit store 6 mands orkester.

På soloalbummet vender Povl Dissing tilbage til begyndelsen af sin karriere for mere end 45 år siden. Tiden før han mødte Benny Andersen og skabte ’Svantes viser’. På udgivelsen tager han de smertefulde fortolkninger op igen, som han grundlagde sin karriere med. Numre og fortolkninger, der både kunne provokere og forarge i en tid langt tid før, der var blomsterbørn, EF-afstemning og bilfrie søndage.

"Jeg følte det egentlig ikke smertefuldt, for jeg forstod det faktisk ikke, men mange troede, at jeg gjorde grin med numrene. Det gjorde jeg jo ikke. Men sådan blev det opfattet". (Povl Dissing til Politiken 20. juni 2010)

Nok var Povl Dissing både elsket og hadet for sin stemme og til tider groteske versioner, men han gjorde aldrig grin med sine numre. I stedet blev den karakteristiske stemme, hans skæve blik, og den finurlige kommentar hans særlige signatur, og den gang som nu giver hans fortolkninger en unik oplevelse af Danmark og danskernes hverdag.

 

 

Unummerede siddepladser

Billetpris
I døren: 215 kr.
Laika medlemspris: 160 kr.
Alm. billetpris på Billetlugen: 190 kr. / Billetlugen

Arrangør: Galaksen


Del på facebook Del på facebook

«»

program

forår12

torsdag 23 februar 20:00
Smertefulde Sange

Povl Dissing

søndag 26 februar 19:30
Holberg er stadig holdbar

Henrik & Pernille

onsdag 29 februar 20:00
Mongolsk Strubesang

Huun-Huur-Tu

lørdag 03 marts 10:00
Gratis legestue

Børnerytmik

lørdag 03 marts 18:30
Cirkus Cirkör - formidabelt NyCirkus

Wear It Like a Crown