Nycirkus forestilling
torsdag 09 september 18:00
Galaksen åbner kl. 17

Nycirkus forestilling

Forestillingen er udsolgt

Sublimt morsom ny cirkus forestilling for hele familien.
Den nye forestilling Slips Inside fra de hæderkronede belgiske artister i OKIDOK er Ny Cirkus i en minimalistisk form, der kombinerer tidligere tiders music-hall med poetisk galskab. Klodsede, uheldige og med en god portion storhedsvanvid præsenteres de to klovne Albert og Baudouin, der har lånt deres bedstefædres underbukser! Iført intet andet kaster de sig ud i en ivrig fremvisning af deres mange utrolige talenter. En heftig konkurrence på akrobatik, mimik, magi, dans og så de mere mystiske talenter, de må ty til for at overgå hinanden.

Og så er der jo kroppen, der bestemt spiller en væsentlig rolle i Albert og Baudoiuns univers. Muskuløs, elegant og bestemt værd at vise frem – synes de selv. I en atmosfære af kaos og manipulation spænder de ben for hinanden med opfindsomme tricks og overraskende fiduser. Det er sublimt morsomt og samtidig udført af to virtuose performere, som med en solid gadeteatererfaring i ryggen har en uforlignelig evne til at nedlægge publikum i alle aldre.

Forestillingen henvender sig til hele familien, og børn såvel som voksne vil overgive sig til de to charmerende klovne, der med humor, løjer, kunstner og opfindsomhed afspejler ikke blot deres egen dumhed, men til dels også vores egen.

Forestillingen er netop blevet vist på Ny Cirkus Festivalen 2010 i København og høstede 6 stjerne fra både Berlingske og Jyllands-Posten, og 5 stjerner fra Politiken.
Læs anmeldelserne her:
Berlingske: 6 stjerner
Den belgiske klovneduo Okidok byder på kropsækvilibristisk klovnekunst af tårnhøj kaliber i »Slips Inside«, der er for hele familien

Jyllands-Posten: 6 stjerner
De er slet ikke til at stå for, når de truer, leger og smider rundt med hinanden, uden et sekund at slippe kontakten med publikum. Ja, for de leger også med os, kommenterer og flirter, så det er skamløst morsomt

Politiken: 5 stjerner
Klovnestrip er ret fantastisk

Varighed: ca. 60 min.  Alder: Anbefales fra 6 år og op.

Unummererede siddepladser

Billetpris
Laika medlemspris: 50 kr.
Alm. billetpris på Billetlugen: Voksne 100 kr. / børn 75 kr. / Billetlugen

Arrangør: Galaksen


Del på facebook Del på facebook

«»

program

forår12

lørdag 04 februar 10:00
Gratis legestue

Børnerytmik

onsdag 08 februar 19:30
Jødisk/Arabisk folkemusik

The Middle East Peace Orchestra

torsdag 09 februar 19:30
Velgørenhedsshow

Tale er guld

lørdag 11 februar 12:00
Rockkoncert for børn

AB/CD

søndag 12 februar 15:00
En vaskeægte superhelt

Antboy