Panamah
torsdag 06 september 20:00
Kom i god tid - du skal jo nå at skifte til badetøj!

Panamah

Wellnesskoncert i Værløse Svømmehal ahh...

Naja Rosa Koppel erstattes af Panamah

Grundet en fejl hos bookingbureauet kan Naja Rosa Koppel desværre ikke gennemføre koncerten I Værløse Svømmehal den 6. september. Heldigvis vil den fremadstormende trio Panamah gerne tage over.

Panamah, der for øjeblikket hitter stort med singlen DJ Blues, sagde straks ja til at tage over for Naja Rosa Koppel, der pga en fejl hos bookingbureauet ikke kan gennemføre koncerten i Værløse Svømmehals Relax afdeling den 6. september.

Det er en rigtig ærgerlig fejl, og vi er rigtig kede af at måtte skuffe de mange publikummer der havde sikret sig en billet til koncerten. Men vi lover til gengæld, at Panamah leverer en mindst lige så lækker koncert!

Hverken pris eller koncerttidspunkt ændrer sig, kun kunstnerne. Publikum kan stadig bruge den billet de har købt, eller de kan kontakte Billetlugen og få pengene refunderet.

Om Panamah
Panamah laver elektroniske og minimalistiske popsange på dansk, i hvad der kunne beskrives som spændingsfeltet mellem Michael Simpson og Anne Linnet.

Inspirationskilderne tæller både nutidige artister såsom Junior Boys, Booka Shade og Bat For Lashes, samt klassiske koryfæer såsom Kate Bush og Simon & Garfunkle, men tonen er umiskendeligt deres egen; kølig, kontrolleret og eksperimenterende, men samtidig melodisk, fængende og nærværende.

Bandet består af den erfarne elektroniske DJ og producer Anders Christensen - der er hovedarkitekten bag bandets sound, guitaristen Peter Lützen – hvis "analogt" orienterede tilgang til musikken fastholder nærværet og de klassiske sangskrivnings-dyder i Panamahs univers, samt sangerinden Amalie Stender, hvis luftige højlandsvokal tildeler de elektroniske kompositioner en sfærisk og "stoisk distanceret" tone.

Da debut-single "Ikke For Sent", blev indspillet i begyndelsen af 2009, var hensigten i første omgang egentlig ikke at starte et nyt band. Men da trioen hørte resultatet, indså de hurtigt at de havde undfanget et særdeles fængende, men samtidig originalt og svært klassificerbart udtryk, der gav dem blod på tanden til at videreudvikle et fælles musikalsk univers.

I september 2011 udgav Panamah debutalbummet "Ud af Stilhed", men hittede forinden med singlerne "Et sted At Stå" og "Ikke For Sent" som blev P3´s uundgåelige. Juni 2012 udkom singlen "DJ Blues" – forløberen for trioens 2. album. Singlen er siden blevet flittigt spillet på P3 og Voice og ligger højt placeret på bade iTunes og hitlisterne.

Smuglyt på Panamahs MySpace-side


Der er kun 60 billetter så skynd dig forbi Billetlugen og haps en billet! 

Vær opmærksom på, at alle publikummer skal være iført badetøj.

Unummererede pladser

Billetpris
Laika medlemspris: 175 kr.
Billetpris på Billetlugen: 199 kr.
inkluderer 2 drikkekuponer og snacks! / Billetlugen

Arrangør: Galaksen


Del på facebook Del på facebook

«»

Program

Forår2013

lørdag 25 maj 13:00
1. indledende runde af Sjællandsmesterskaberne

1. runde af DM i Big Band Battle

lørdag 25 maj 17:00
2. indledende runde af Sjællandsmesterskaberne

2. runde af DM i Big Band Battle

mandag 27 maj 19:29
Release af ny cd med Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Dissing og Dronningens Musikanter

onsdag 29 maj 19:30
Fra Det Jyske Musikkonservatorium

Debutanter

lørdag 08 juni 14:00
Finalen i DM i Big Band

Big Band Battle Finale