Kommende debutanter
onsdag 01 juni 19:30
Galaksen åbner kl 19:00

Kommende debutanter

Fire klassiske solister fra Det Jyske Musikkonservatorium

Benedikte Hauge Mortensen, klaver 
Benedikte Hauge Mortensen født i 1985 og vokset op i Bjerringbro, hvor hun begyndte at modtage klaverundervisning som 8-årig. Som barn har hun på skift haft flere forskellige lærere, men Olav Pedersen – tidligere organist i Bjerringbro kirke – styrkede ønsket og gav opbakningen til musikerlivet på en helt særlig måde. I gymnasietiden og frem til studiestart på konservatoriet studerede Benedikte på Klaverskolen Gradus hos pianist og klaverpædagog Klaus Andersen. I disse år deltog Benedikte i flere konkurrencer og kurser; bl.a. kan nævnes Steinway Festivallen, Unge spiller spiller klassisk, hvor hun vandt 1.pris, og Eptas sommerkurser. I 2005 blev Benedikte optaget på konservatoriet og har siden da studeret hos Anne Øland. Derudover har hun også deltaget i flere masterclasses med bl.a. Yonty Solomon, Hui-Ying Liu-Tawaststjerna, Eero Heinonen, Vera Nosina, Aleksandra Źvirblyte og Irina Osipova. Ved siden af studiet arbejder Benedikte som organist i Sahl-Gullev sogn, hun holder musik- og koncertforedrag på FO Århus og underviser klaverelever.

Gunvor Sihm, violin 
Gunvor Sihm er født i 1986 og begyndte at spille violin da hun var 5 år gammel hos suzuikilærer Jan Mathiesen. Igennem årene har Gunvor vundet blandt andet guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence, 1. pris ved Jakob Gades Violinkonkurrence, Talentpris ved "Unge Spiller Klassisk", 2. pris ved Øresunds Solistkonkurrence samt en "Fine Arts Award" fra Interlochen Arts Camp i Michigan, USA. Fra 2001-2004 studerede Gunvor ved Idyllwild Arts Academy – en konservatorieforberende kostskole i det Sydlige Californien. Her vandt hun muligheden for at optræde som solist med Idyllwild Arts Academy’s symfoniorkester. Derefter studerede hun i 2 år ved San Francisco Conservatory of Music hos Ian Swensen. I efteråret 2005 blev hun en af de fire finalister i DR's solistkonkurrence "Spil for Livet", og hun optrådte i den anledning som solist med Danmarks Radios Underholdnings Orkester.

Gunvor har deltaget i talrige kurser og masterclasses i USA, Irland, Italien, Japan og Danmark med blandt andet Hilary Hahn, Ulf Wallin, Gerhard Schultz, Nikolaj Znaider, Odin Rathnam, Anker Buch, Lars Bjørnkjær, Joseph Swensen, Taras Gabora og Milan Vitek. Sammen med sin kvartet ’Nightingale String Quartet’ har Gunvor igennem de sidste par år optrådt i kammermusikforeninger over hele landet, samt vundet flere priser ved nationale og internationale konkurrencer. Nu studerer hun på kandidatuddannelsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Professor Serguei Azizian.

Jakob Alsgaard Bahr, klaver
Jakob Alsgaard Bahr er født 13. december 1984 og begyndte at spille klaver som 5-årig. Han færdiggjorde 2010 sin kandidatuddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. I løbet af sit studie har han opholdt sig et år i Berlin hvor han fordybede sig i sit klaverspil. Jakob optræder jævnligt ved forskellige koncerter, og som solist har han spillet med Syddansk Universitets Symfoniorkester, Vejle Symfoniorkester og Odense Symfoniorkester.
I klarinettrioen TrioRAMA spiller Jakob sammen med klarinettist Mathias Kjøller og cellist Tobias Lautrup. Trioen har spillet koncerter bl.a. i Århus Musikforening, ved Copenhagen Summer Festival og flere steder i Tyskland. I Duo Tusmørke spiller Jakob sammen med Stine Elbæk Rysgaard og opfører i denne sammenhæng musik fra både det klassiske og moderne repertoire. Jakob Alsgaard Bahr har modtaget Sonnings musikstipendium i 2009, Alexander Stoffregens mindelegat i 2008, Pianistinde Esther Vagnings legat i 2007, Jacob Gade-fondens store legat i 2006 og J. C. Hempel Fonds rejselegat i 2005.

Maria Eshpai, klaver
Maria Eshpai blev født i Moskva i 1986. Begge hendes forældre var kunstnere og som femårig begyndte hun at modtage klaverundervisning af A. Bakulov, og begyndte samtidig på musikskole I Moskva. I 2005 Blev hun optaget på Tchaikovsky konservatoriet i Moskva, som hun afsluttede I 2010 med højeste karakter. I løbet af sin studietid har Maria Eshpai deltaget i internationale konkurrencer og koncerter i bland andet England, Danmark, Italien, Grækenland og USA. Hun har desuden spillet med BSO, Tchaikovsky Big Symphony Orchestra, under ledelse af V. Fedoseev, GSO Svetlanov Big Symphony Orchestra hos M. Gorenstein, og St. Petersburg Filarmonic Orchestra underledelse af V. Zeeva.

 

Aftenens program

F. Schubert: Moments Musicaux op. 94   Benedikte Hauge Mortensen

Moderato - C-dur
Andantino - As-dur
Allegretto moderato - f-mol
Moderato - cis-mol

Sofia Gubaidulina: Fra "Musical Toys" (1969)
The magic smith
A bear playing the double bass and the black woman
Song of the fisherman
Sleigh with little bells
The drummer

Edvard Grieg: Sonate for violin og klaver nr. 3 i c-mol op. 45 Jakob Alsgaard Bahr, klaver og Gunvor Sihm, violin
Allegro molto ed appassionato
Allegretto espressivo alla Romanza
Allegro animato

PAUSE

Carl Nielsen: Fem klaverstykker op. 3 Jakob Alsgaard Bahr
Folketone
Humoreske
Arabeske
Mignon
Alfedans

Carl Nielsen: Suite op. 45 Maria Esphai
Allegretto un pochettino
Poco moderato
Molto adagio e patético
Allegretto innocente
Allegretto vivo
Allegro non troppo ma vigoroso

Unummerede siddepladser

Billetpris
150 kr. / Billetlugen

Arrangør: Galaksen i samarbejde med Furesø Musikforening


Del på facebook Del på facebook

«»

program

forår12

lørdag 04 februar 10:00
Gratis legestue

Børnerytmik

onsdag 08 februar 19:30
Jødisk/Arabisk folkemusik

The Middle East Peace Orchestra

torsdag 09 februar 19:30
Velgørenhedsshow

Tale er guld

lørdag 11 februar 12:00
Rockkoncert for børn

AB/CD

søndag 12 februar 15:00
En vaskeægte superhelt

Antboy