Danmarks indsamlingen 2011
lørdag 29 januar 20:00
Galaksen åbner kl. 19:30

Danmarks indsamlingen 2011

Det Nye Afrika

Så er de sidste mønter talt, og vi kan med glæde meddele at vi takket være alle aftenens kunstnere, gæster, sponsorer og hjælpende hænder, har fået samlet ikke mindre end 17.000 kr. ind til Danmarks Indsamlingen. Tusind tak til alle jer der har besøgt Galaksen i aften og været med til at støtte Det Nye Afrika. Tak for en dejlig aften.

Galaksen og Farum Gospel markerer Danmarks Indsamling 2011 med et arrangement, hvor blandt andre Farum Gospel selv optræder gratis for at samle ind til Det Nye Afrika, som er temaet for årets Danmarks Indsamling.

Men der er også plads til andre kunstnere, der vil støtte arrangementet med en gratis optræden, så glæd dig til en aften med musikalske indslag fra:

BOBO MORENO
NANNA LARSEN
ELVIS ON MY MIND  
M&M OG HELE 3A FRA HØRSHOLM SKOLE
  tjek M&M ud her
SUSSIE LINDSTRØM OG PETER SPIES
MARTIN AXELGAARD
KAJA OG NIELS PIHL
CLAES CEM
VINYL FLOOR

Det bliver en festlig aften, hvor Galaksens to konferenciers vil forkæle publikum med klip fra DR1’s store indsamlingsshow på storskærm samt indslag fra kunstnere, der donerer deres optræden til fordel for Danmarks Indsamlingen 2011. I løbet af aftenen afholdes der Galaktisk auktion hvor publikum kan byde på spændende bidrag fra lokale sponsorer. Entreen er gratis – man betaler derimod mindst en flad 50’er for at blive sluppet ud igen når arrangementet slutter! Og slipper du 100 kr. eller derover kvitterer vi med en billet til søndagens danseforestilling LOVE eller jazzkoncert med Sinne Eeg & Lars Jansson den kommende torsdag. 

Fremtiden er de unges
Danmarks Indsamling 2011 støtter Afrikas unge, så de kan få uddannelse, mod og muligheder til at skabe det nye Afrika.

Afrikas unge står overfor store udfordringer. De kan blive den tabte generation eller de kan løfte kontinentet ind i fremtiden. Med Danmarks Indsamling 2011 samler Danmarks 12 største humanitære organisationer i samarbejde med DR ind til projekter, der skal give Afrikas unge uddannelse, mod og muligheder til at skabe det nye Afrika. Indsamlingen kulminerer med et stort tv-show på DR1 lørdag den 29. januar.

Det er ikke første gang Galaksen og Farum Gospel kaster sig over et støttearrangement. I foråret 2010 samarbejdede de om et støttearrangement for jordskælvsofrene i Haiti. Det blev et vellykket arrangement, der resulterede i, at de to samarbejdspartnere kunne aflevere en stor pose penge til nødhjælpsarbejdet. Det er håbet, at både Furesøs borgere og en lang række kunstnere igen i år vil støtte op om det gode initiativ, og tage en tur i Galaksen for at hjælpe Det Ny Afrika på vej.

Yderligere informationer:
Danmarks Indsamlingen 2011
Farum Gospel 

Billetpris
Entreen er gratis - det koster mindst en 50'er at komme ud igen!

Arrangør: Galaksen i samarbejde med Farum Gospelkor


Del på facebook Del på facebook

«»

program

forår12

torsdag 23 februar 20:00
Smertefulde Sange

Povl Dissing

søndag 26 februar 19:30
Holberg er stadig holdbar

Henrik & Pernille

onsdag 29 februar 20:00
Mongolsk Strubesang

Huun-Huur-Tu

lørdag 03 marts 10:00
Gratis legestue

Børnerytmik

lørdag 03 marts 18:30
Cirkus Cirkör - formidabelt NyCirkus

Wear It Like a Crown