4 men only
torsdag 16 september 20:00
Galaksen åbner kl. 19

4 men only

Danske singer songwriters

Denne aften får publikummer med forkærlighed for singer songwriter-genren mulighed for, at stifte bekendtskab med et par danske mænd, der kæmper for gennembruddet på den danske musikscene. Navnet 4 men only dækker over, at Galaksen normalt har fire singer songwriters på scenen. Men i år kunne vi simpelthen ikke vælge nogen fra, og derfor kan publikum se frem til at møde hele fem danske singer songwriters.
De fem singer songwriters præsenterer deres eget materiale på Galaksens intime og hyggelige café-scene. Har du mod på at opleve noget nyt og endnu ukendt, så er denne aften noget for dig.
4 men only er et koncept, Galaksen med stor succes introducerede for et par år siden. Og vi stopper ikke dér, vi har nemlig også en Ladies’ Night, hvor kvindelige singer songwriters får mulighed for, at præsentere eget materiale i Galaksen. Hold øje med Galaksens program her på siden, hvor næste Ladies’ Night vil blive annonceret.

Publikum kan denne aften se frem til at møde:

Claes Cem

Claes Cem spiller med eget udtryk guitarbåret modern folk-pop, inspireret af sangskrivere som Paul Simon, John Martyn and Darrell Scott. Live spiller han med et op til femmand-stort band, men optræder også solo. I begyndelsen af 2010 udkom Claes Cem med ep’en ’California Babe’, som er mikset af Carlos Bedoya.
Besøg Claes' MySpace-side

Steve Falconer

Steve Falconer er singer songwriter fra Chicago Illinois I USA. 
Steve er tidligere frontfigur i de to bands Marshfield Crossing og Squid Virtual.  Hans seneste single hedder "You Don't Know the Score" og har hittet I USA. Steves musik bevæger sig i genrerne folk, Rock, folk-rock og pop.

Jacob Vogel

Jacob Vogel startede som professional guitarist som 17 årig. Siden har han arbejdet med og spillet i over 50 bands, som guitarist, sangskriver, leadsanger, arrangør og producer. Han medvirker desuden på flere pladeindspilninger.
Med bandet Homesick Hank som han var med til at starte for 20 år siden, har han udgivet 3 plader, hvoraf den ene er indspillet og produceret i Kentucky af kult – produceren Paul Oldham.
Jacobs egen musik bærer præg af alle de genre han har bevæget sig inden for gennem tiden og berører derfor både traditionel folk, country, rock og pop.
Jacob Vogel er en dygtig og anderledes sangskriver med sin helt egen lyd og særegne, personlige udtryk.

Anders Graae

Anders Graae er troubadour med kæmpestort T. Og af Guds nåde. Han går gerne på valsen i al slags vejr for at besynge det liv, som vi alle sammen nok kender og dagligt må bide skeer med, men - som i al sin enkelhed - er så svært beskriveligt.
Anders gør et yderst vellykket forsøg på første album i eget navn, "Mens luften endnu er mild", der udkom den 8. Maj 2008.
I sommeren 2007 vandt Anders en stor sangskriverkonkurrence med sangen "Den anden pige", der naturligvis er inkluderet på det aktuelle album. Konkurrencen var sat i værk af TV2 Radio og bragte Anders i studiet med produceren Chief 1. Siden er "Den anden pige" kommet i rotation på i både TV2 Radio og på P4!
Besøg Anders' hjemmeside for at høre musikken og læse mere om Anders.

Kasper Osman

Sangskriveren Kasper Osman har haft nummeret "tag mig tilbage" og "Du gav mig et håb" i rotation på P4.
Udover at være flittigt spillet i radioen har han spillet de danske landeveje tynde de sidste 3 år.
Han er af kritikere beskrevet som en begavet sangskriver og entertainer med sans for fængende melodier og satiriske gennemborende tekster.
Læs mere og lyt til eller download musikken på Kasper Osmans hjemmeside
.

Billetter kan købes på Billetlugen

Unummererede siddepladser

Billetpris
Laika medlemspris: 75 kr.
I døren: 125 kr.
Alm. billetpris på Billetlugen: voksne 100 kr.

Arrangør: Galaksen


Del på facebook Del på facebook

«»

program

forår12

lørdag 04 februar 10:00
Gratis legestue

Børnerytmik

onsdag 08 februar 19:30
Jødisk/Arabisk folkemusik

The Middle East Peace Orchestra

torsdag 09 februar 19:30
Velgørenhedsshow

Tale er guld

lørdag 11 februar 12:00
Rockkoncert for børn

AB/CD

søndag 12 februar 15:00
En vaskeægte superhelt

Antboy